Reg. revisor/statsautoriseret revisor
STILLINGSOPSLAG - reg. revisor /statsautoriseret revisor
Har du lyst til en rolle, hvor du både er dine kunders betroede rådgiver og den faglige frontløber, i gruppe med 7 andre dygtige kollegaer i ryggen?
Bliv en del af Søhøjlandets Rådgivning – høj faglighed, uformel kultur og korte beslutningsveje
Som statsautoriseret-/reg. revisor hos Søhøjlandets Rådgivning, får du ikke bare en central rolle i det daglige arbejde med en bred vifte af opgaver inden for revision, regnskab, skat og rådgivning. Du vil også få en aktiv rolle sammen med et hold af 7 fagligt dedikerede kolleger, i at videreudvikle vores selskabsafdeling, hvor kulturen bærer præg af stor selvbestemmelse og decentral beslutningstagning. Her får du mulighed for at tage initiativ, træffe vigtige beslutninger og forme din egen arbejdsdag i et miljø, hvor du er værdsat for din evne til at tænke selvstændigt og handle proaktivt.
Du får ansvaret for:
- Egen kundeportefølje og direkte kundekontakt
- Erklæringer på årsrapporter for personlige virksomheder og selskaber
- Revision og udvidet gennemgang af selskabsregnskaber
- Selskabsbeskatning og virksomhedsskatteordningen
- Økonomisk rådgivning og sparring med dine kunder
- Rådgivning om generationsskifte, omstruktureringer og virksomhedsoverdragelser
- Afgivelse af forskellige selskabsretslige erklæringer
Frihed, fleksibilitet og fællesskab
Hos Søhøjlandets Rådgivning får du frihed under ansvar og høj fleksibilitet – du styrer i praksis selv, hvornår du kommer og går. Der er ingen ”hvem går sidst?”-kultur. Der kan være travle perioder, men unødigt overarbejde begrænses, og der er respekt for, at livet har forskellige faser. Samtidig er der et stærkt socialt fællesskab med alt fra årlige momsture til sommerafslutning og julehygge med hele familien.
Erfaren revisor med overblik
Vi søger dig, der har nogle års erfaring som statsautoriseret eller registreret revisor, og som trives i en rolle, hvor du arbejder tæt sammen med både kunder og kollegaer. Du har en naturlig evne til at skabe overblik, struktur og resultater, og du deler gerne din viden med andre. Det er en fordel at kende til landbrugets verden, da mange af kunderne er landmænd eller virksomheder tilknyttet branchen, men det er ikke krav.
Hvorfor Søhøjlandets Rådgivning?
Søhøjlandets Rådgivning er en uafhængig rådgivningsvirksomhed med dybe rødder i Midtjylland. Virksomheden blev stiftet i 2008, her samles specialister inden for økonomi, regnskab, skat, planteavl, miljø og strategisk rådgivning under ét tag, for at skabe værdi for primært landbrugserhvervet. Vi har en vision om, at være kendt for vores evne til at levere enkle og værdiskabende løsninger i øjenhøjde med kunden og derfor stræber vi efter, at sætte standarden for personlig og kompetent rådgivning, med dybdegående branchekendskab og opdateret på nyeste viden.
Praktisk infomation
-
Fagområde:
Reg. revisor/statsautoriseret revisor -
Ansøgningsfrist:
Løbende